Alle, der beskæftiger sig med salget af din bolig, er veluddannede og får løbende ajourført deres viden, bl.a. gennem kurser i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening, således at de er i bedst mulig stand til at rådgive køberne til din bolig. Samtidig er Estate forretningerne kendetegnet ved et tæt samarbejde internt i forretningen, så alle kender hver enkelt ejendom, de har til salg. Ofte er det indehaveren selv, der vurderer og sælger ejendommene og har den løbende kontakt med køberne.
Opfølgning og dialog
Vi bestræber os, så vidt det er muligt, på at følge op på alle udsendte salgsopstillinger, enten for at aftale fremvisning, eller sortere "oserne" fra, så vi kan koncentrere os om de købere, der oprigtigt er interesseret i boligen. Ligeledes følger vi op efter fremvisninger og åbent hus og på de henvendelser, spørgsmål og bud vi modtager fra internettet.
Salg og økonomi
At købe bolig kræver grundige overvejelser, især omkring økonomien. Undervejs i salgsforløbet servicerer vi derfor køberemnerne med forskellige økonomi- og finansieringsberegninger, hvor vi bl.a. også har en tæt dialog med købernes egne pengeinstitutter og andre rådgivere. Har køberne ikke en afklaring på deres økonomiske situation, har vi brede muligheder for at hjælpe dem videre gennem vores samarbejdepartnere Nykredit og de pengeinstitutter, der formidler Totalkredit lån.

