SKAL SÆLGES NU - GIV ET BUD.
Lørslev er en af nutidens mest populære tilflytterbyer - måske især for børnefamilier. Dette bunder blandt andet i den populære Lørslev Friskole og Børnehus. Lørslev ligger midt i Vendsyssel - lige udenfor Hjørring og tæt på naturen. Lørslev er indbegrebet af hvad landsbymiljø kan byde på - som nævnt friskole med 0-9 klasse pt. knap 70 elever, samt børnehave med knap 50 børn. Endvidere byens samlingssted Lørslev Café og Kulturhus.
Huset du her præsenteres for, er en solid villa fra 1932, som nuværende ejer er påbegyndt renoveringen af. Der er ingen tvivl om, når man kigger på huset, hvad der har været sælgers planer med renoveringen. Der er på 1. sal opsat gips på de fleste vægge, og ellers klargjort til opsætning. Planen er 2 gode børneværelser i gavlen og et soveværelse med kvist. En god repos, som ville kunne indrettes til kontor / syværelse samt en gang ned til de to børneværelser.
I stueplan er der forberedt til badeværelse, entre og køkken alrum samt stue.
Indgang via udestue. Endvidere en garage samt en lukket have.
Villaen henvender sig til dig med hænderne rigtigt skruet på og der er ingen tvivl om, at du efter nogle mandetimer får et ganske fint hus til en yderst rimelig pris. Men tag håndværkerens briller på og book en fremvisning, vi er sikker på, at du også kan se mulighederne i denne villa.
Nye vinduer medfølger i handlen.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse