Har du brug for masser af plads? måske brug for en teenageafdeling? Så se med her!
Som adressen antyder ligger denne bolig i en skråning - stueplan er hævet og kælderplan er delvist fritlagt.
Boligen i stueplan er indrettet med indgang, der leder videre ind til værelsesafdelingen med gang, 2 værelser, 1 stort soveværelse og badeværelse. Det er muligt at dele det ene værelse i to, hvis man har brug for et ekstra værelse. Badeværelset er holdt i det sorte, hvide og grå, hvor arrangementet er hvidt med grå bordplade og gulvet har sort/hvide skaktern. Der er gulvvarme.
Fra værelsesafdelingen går man ind i husets dejligste rum! Stuen, hvorfra man har den mest fantastiske udsigt! Med stuens panoramaudsigt, kan man se helt til Rubjerg Knude Fyr! Herudover spreder hyggen sig når brændeovnen er tændt op - og når vejret tillader det kan man nyde kaffen sammen med udsigten på den lækre hævede træterrasse. Stuen har flot tavleparket gulv. I rummet ved siden af er det nyere flotte køkken. Køkkenet er hvidt med grå bordplade og skakternet gulv.
Noget af kælderen er godkendt til beboelse og er indrettet med gang, viktualierum, bad, to store værelser og vaskerum med hævet plads til vaskemaskine og tumbler. Herudover et rum der pt. bliver brugt til værksted. Der er rustikloft i kælderen.
Udenfor finder man carport - den tidligere garage er blevet lukket og bruges i dag som opbevaringsrum, hyggelig terrasse med læ fra alle sider og dejlig ugeneret have.
Boligen ligger som den sidste på vejen, hvilket betyder, at man som nabo i baghaven har Bålhøj skoven.