Med kig udover åbne marker finder i dette solide rødstenshus i hyggelige Gjesing. Husets 112 m2 fordeler sig på stueplan, 1. sal samt et mindre kælderareal, som fungerer perfekt til viktualierum. Stueetagen rummer entre, spisestue, køkken, badeværelse og stor stue, hvor man kan tilbringe mange timer foran brændeovnen. Fra stuen er der udgang til terrassen, hvor man kan nyde aftensolen samt et flot kig udover markerne. Fra køkkenet kommer man til baggangen og videre til husets bryggers/udhus med mange anvendelsesmuligheder. Husets første sal rummer 4 værelser hvor de flotte plankegulve går igen som i resten af huset. Med en knap 1.000 m2 stor grund er der masser af plads til både boldspil, leg eller ren afslapning, men her finder du også husets carport med skur på hele 50 m2. Ejendommen er beliggende med nem adgang til både Skanderborg (ca. 10 km), Odder (ca. 13 km), Århus (ca. 20 km) og Horsens (ca. 24 km). 5 km fra ejendommen finder man Virring, hvor der er skole, børnepasning og mulighed for indkøb.
Velkommen til Gammel Horsensvej 356.