I en charmerende ejendom, der ligger centralt placeret og dermed tæt på flere indkøbsmuligheder, banegården, biblioteket, skoler, pasningstilbud, gymnasiet samt kulturelle og kulinariske tilbud, finder vi denne hyggelige lejlighed, der oser af charme og stemning. Her kommer man til at bo under ordnede forhold drevet af en ejerforening med en sund økonomi.
Omgivelserne fremstår altid velpassede og pæne, ligesom der i ejerforeningen er en velfungerende viceværtordning. Der medfølger ligeledes brugsret til vaske-, tørre-, og cykelkælder. Den flotte og velholdte ejendom har fået nye vinduer og døre inden for de senere år, ligesom lejligheden er istandsat, dog med respekt for ejendommens fremtoning.
Boligarealet udgør 70 velindrettede og fleksible kvadratmeter. Der er foretaget istandsættelser, herunder er køkkenet skiftet ud, der er opsat et moderne garderobeskabe i entréen, inventaret på badeværelset er skiftet ud og derudover er hele lejligheden malet hvid. Loftshøjden er høj, så her er en god rumfornemmelse når man bevæger sig rundt. I lejligheden ligger der flere steder smukt patinerede trægulve. Man får adgang til lejligheden via en rummelig entré, der leder ind til et pænt badeværelse og det lyse og velindrettede køkken med hvide fronter og godt med skabe og bordplads.
Derudover kan man gå ind i et skønt lyst soveværelse med plads til skabe og den dejlige stue, hvor en karnap med vinduer og døren ud til altanen lader lyset strømme ind. Ved siden af stuen ligger der endnu et værelse.
Altanen har en god størrelse, så her kan I nyde solen og den friske luft mm
Ønsker du at bo i en atmosfærefyldt og indflytningsklar lejlighed, så kontakt os allerede i dag, for en fremvisning