Grib muligheden for at flytte ind i en ny og stilfuld villa på det populære Kolbæk Mark - Hald Eges nye udstykning. Her opføres i alt 66 boliger på denne udstykning, som ligger lige ned til skov og Kolbækken. Hald Ege er et meget populært område, som tiltrækker mange børnefamilie, pga. skole, fritidsaktiviteter og nærheden til naturen. Dollerup Bakker og Hald Sø ligger i cykel og gåafstand og skolevejen er helt tryg for selv de mindste. Der er anlagt en helt ny vej til området, så du hurtig er i supermarkedet eller inde i Viborg. Vælger I denne bolig som jeres hjem, er der masser af naturoplevelser i vente.
Denne flotte og velindrettede villa er på hele 169 m2, hvor du fra boligens store garage på 50 m2 med elport, har direkte indgang til husets bryggers med masser af skabsplads, bord med vask og vaskesøjle gemt bag skabslåger. Huset har en voksen- og separat børneafdeling, som i hverdagen fungerer utrolig godt. Børneafdelingen byder på tre gode værelser med lækkert badeværelse med bruseniche. Voksenafdelingen i den anden ende af huset giver dig et soveværelse med skabsvæg og eget badeværelse. Familien mødes i husets hjerte - det store lækre køkken/alrum med alkove og depotrum og byder på flot inventar fra Svane. Alrummet giver adgang til terrassen og de store vinduespartier skaber et fantastisk lys. Alrummet glider flot over i den stilfulde stue til hygge stunderne både ude og inde, da der her er udgang til en overdækket terrasse.
Huset har naturligvis luft til vand varmepumpe, gulvvarme overalt, rigtig god loftshøjde, ventilationsanlæg og meget mere. Terrasserne bliver anlagt i forbindelse med byggeriet, men haven skal du selv stå for.
Huset står klar til indflytning så kontakt os i dag for at høre mere om dit måske kommende hjem.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse